Det Sneer Ikke Mere, åh!

Det er kedeligt at det ikke sneer mere her i Denmark.

Digt

En lille tåre er på vej
Jeg græder kun for dig
Dybest i mit hjerte
Føler jeg smerte
Smerte fordi jeg tænker på dig
Og fordi jeg savner dig
Kærlighed giver mig smerte
Dybest i mit hjerte.

Kald Det Kærlighed

Hvad er kærlighed?

For mange er kærlighed et stort spørgsmål tegn.
Mange tror ikke på det (at kærlighed kan vare for evigt), men jeg tror på det.
Det er det meste fantastiske der kan ske, når man elsker hinanden hele livet.

Når jeg ser gamle mennesker gå sammen hånd i hånd så bliver jeg helt varm indeni, jeg tænker på at sådan skal livet være, sådan skal kærligheden være, at det skal vare for evigt, og at man skal være lykkelig og elske hinanden hele livet.

Kærlighed er et dejlig følse, man har for en anden person man er forelsket i, eller elsker.

Jeg synes hvis man elsker hinanden, så skal man kæmpe for hinanden, og for det man har sammen, og uden tillid kan et forhold ikke gå.

Når man stoler på hinanden, og elsker hinanden højt, så kan man klare alt sammen, så længe du føler dig tryg ved din mand/kone/ kæreste osv,så skal det hele nok gå.
Man skal altid tænke positivt, og man skal også kunne tilgive hinanden.

Kærlighed kan også være dårligt, det ikke altid at det ender godt.
F. eks utroskab, det er noget af det værreste, jeg hader utroskab, og man kan selvfølgelig slutte et forhold sted for at være hinanden utro.

Mange slutter bare et forhold uden at tænke sig om, tænk før du handler, og man vil altid komme til at fejle, det er menneskeligt at fejle, og fortryde.

Piger elsker romantik, roser og kærlighed, det er jo sødt, og jeg elsker selv kærligheds film, og alt det.

Nogle unge mennesker tænker ikke rigtigt på kærlighed, mest om den anden person ser godt ud, men det er jo ikke det, det handler om, det handler om at elske en person for den han/ hun er, og ikke for hvordan man ser ud, og hvad man har på.

Tøj og udseendet er lige meget synes jeg, så længe din partner er et godt menneske, så kan alt det andet være lige meget, og kærlighed kan heller ikke købes for penge, som mange tror.
Kærlighed er noget som skal opleves, og man skal aldrig opgive den, for den kommer igen og igen.

Minder Fra Eritrea!

Jeg vil gerne fortælle om dengang jeg var i Eritrea, og om alt det jeg husker når jeg kigger tilbage.

Jeg var omkring 3 års alderen, da jeg første gang kom til Eritrea, så rejsede mig og min mor tilbage til sudan.
Efter 6 år sendte min far hans ven, han smuglede os til Eritrea.

Jeg var omkring 9 års alderen da vi tog af sted en tidlig morgen Fra ”Kasla” en by i Sudan.
Der var en mand som skulle hente mig og min mor, og vi skulle køre i lastbil.
Efter 6-7 timer var vi ind i de Eritreiske grænser.

Mig og min mor blev i et hotel, i et sted som hedder ”Karan”, vi sov i hotellet og vi skulle køre igen med bilen, for lastbilen skulle blive i Karan.
Vi kørte om morgenen og vi var i Eritrea om eftermiddagen.

Jeg glædede mig til at se min far, jeg havde ikke set ham i 5 år, og kunne bare ikke vente.
Da vi kom ind i den by min far boede i, så vi en mand, og han lignede virkelig min far, så jeg råbte ” mor se der er far ”, men det var ikke min far.
Vi kørte først til min fars arbejde for at se om han var der, men det var han ikke, så vi kørte hjem til ham.
Vi bankede på døren, og det var min far der åbnede døren, jeg løb hen til ham, og krammede ham, og var tæt på at græde, jeg var så glad den dag, at det er helt umuligt at beskrive hvor glad jeg var, jeg var rigtig lykkelig.

Min far boede med nogen andre, det var et stort hus, og min far havde kun et værelse, så vi skulle alle tre bo på et værelse. Der boede en familie, en gammel dame, og en ung dame.
Jeg blev venner med børnene og vi legede næsten hverdag.
Når jeg tænker tilbage på alt det, så tænker jeg tit på, at det er utroligt at 7 børn kunne bo på et værelse, for hele familien havde kun to værelser.

Så skulle jeg begynde i skolen, og jeg fik nogle sudanske veninder, som faktisk også bor i Danmark nu, deres far er min fars bedste ven, vi legede også næsten hverdag.
Familien der boede i huset var søde, men børnene var nogle gang meget ondskabsfulde, de drillede mig tit, og vi kom tit op at slås, men blev hurtigt gode venner igen.

En af mine gode veninder hed Marwa, hun kommer også fra Sudan, vi var tit sammen, næsten hverdag. Men hun gik i skole om dagen, og jeg gik i skole fra klokken 11 om formiddagen til klokken fem eller seks, så vi legede sammen om aftenen.
Dagene gik, og jeg var glad for at bo der.
Så kom den dag, min fars bedste ven, og hans familie skulle rejse til Danmark, (de kom her til Danmark 2 måneder før os), vi tog til luftehavnen sammen med dem, og jeg græd rigtig meget, men jeg viste jo at jeg kommer til at se dem (mine veninder), når jeg kommer til Danmark.

Efter to måneder kom vi til Danmark, dvs. at jeg boede i Eritrea i et år.
Vi kom til Danmark den 7.3.2001, og i april, blev jeg 11 år.

Det var en kort novelle om minderne fra Eritrea, og jeg kigger stadig tilbage og husker alle de gode, og dårlige dage.
Men jeg husker mest de gode.

Vil du læse mere om Eritrea, så gå ind på min fars hjemmeside:

http://www.ezine-act-politics-business-and-love.com/eritrea-politics-business-and-love.html

Awassa Children's Village!

Awassa Children's Village has conducted different workshops and seminars towards child abuse, child rights and developmental psychology for concerned employees. Mothers have also special refreshment training and experience sharing on “How to bring children with good emotional, moral and aesthetic values”.


It is a pleasure for them and Awassa Children's Village Dads to see the grown up children being successful. Some of the youth who have graduated from different colleges and universities secured jobs and some of them are progressing on their studies.


Two girls have graduated in modelling from SOS Vocational Training Centre – Kenya, and left for South Africa for a chance to get further studies. One youth headed to Canada University after having finished his college study at SOS Hermann Geminer International College – Ghana.


Two of the children who were attending their primary school have left for Swaziland passing the entrance exam to join Waterford Kamhlaba United World College.


Awassa Children's Village had special farewell party for all of them, and they were accompanied by their sisters and brothers to the airport in the capital.


More from Ethiopia at Gondar.

Hvorfor Folk ”Keder Sig”?

Tænker du somme tider på at du keder dig?

Det er negative mål. Og det har noget at gøre med din kultur baggrund.

Man kan ikke kede sig, hvis man ved at der skal ske noget. I den bestemt situation man skal gøre noget i stedet af at tænke på at man keder sig.

Men hvorfor folk keder sig?

Det sket kun hvis din kulturkreds er tømme. Det betyder noget somme du har ingen mulighed for mange funktioner i dine tanker.

Erfaring også betyder noget! Man skal har store erfaring i mange ting. Der er et krav for manen til at læse og læse og læse i mange kulturkredse til at løse sin egen kulturkløft.

Måske fortsætter jeg artiklen senere eller min datter kan gøres!

Jeg er fornuftigvis god til at skrive bedre om det på engelsk, så hvis du føler dig uden global vision og vil gerne læse mere og mere og mere, tag din flyvehøjde med og flyve til http://www.hoa-politicalscene.com/hoa-political-scene-blog.html

♥- Butterfly -♥

.♥.¸¸.•*
♥´¯`*•.¸¸♥
♥ Welcome ¸¸.•*´¯`♥
*•.¸¸.♥.


.♥.¸¸.•*
♥´¯`*•.¸¸♥
♥- Butterfly -♥

Fallen angel:
Like a fallen angel you felt into my life. U made me smile when things weren't going right.
If kisses were water, I'd send you the sea,
Because that’s how much u mean to me.*•.¸¸.♥.
.♥.¸¸.•*
♥´¯`*•.¸¸♥
♥¸¸.•*´¯`♥
*•.¸¸.♥.
To all I care about:
I etched our love in the sand, but the waves washed it away
I drew it in the sky, but the wind blew it away
So I have written it in my heart, where it will forever stay.

Without you:
A flower without its fragrance
A pearl without it's shine
A sun without it's warmth
That’s how I would be, if you weren't mine.

Our love:
Our love is like a wind, strong and growing.
Our love is like a river, forever flowing.
Our love is true, a bond that's grown between me and you!
♥¸¸.•*´¯`♥

Minder Fra Sudan (1)

Jeg vil fortælle om hvordan dagene er i Sudan, alt er anderledes end her i Danmark.

En dejlig frisk og stille morgen, kommer min mor og vækker mig (som hun altid plejer at gøre).
Min mor gav mig min madpakke, og jeg var på vej til skolen, da jeg kom ud af vores dør, og gik to skridt frem, så jeg en mand med hans hunde, jeg blev så bange, så jeg gik ind, og lukkede døren efter mig, min mor så mig heldigvis ikke.

Efter fem minutter gik jeg ud igen, manden var der ikke, jeg blev lettet, og gik stille og roligt til skolen, det var ikke manden jeg var bange for, slet ikke, jeg var bange for hans hunde, de så farlige ud.

Gaden var stille, alle sov sikkert, der var kun nogen få børn på vej til skolen.
Jeg var en glad lille pige på 8 år, som kunne lide at gå i skole, og jeg var altid så dygtig, og fik gode karakter, jeg var altid den første, eller andet.

I Sudan giver man ikke karakter, men man får sådan en eksamen bevis, (man har eksamen fra man går i første klasse, i Sudan), og så står alle eleverne i kø, og læreren råber, hvad man får: nummer 1, 2, 3, også bliver der klappet.

Til den dag, plejer min mor at komme, og min onkel, og moster, de kommer for at heppe på mig, og jeg blev altid glad når jeg så dem, men samtidig var jeg meget nervøs.

Langt fra kunne jeg se noget begravet i sand, da jeg kom tættere på, tog jeg det op, det var en 1000 kroner seddel, Sudanske penge, de svarer ca. til 20 kroner her i Danmark, tror jeg.

Jeg blev så glad, jeg havde mange penge den dag, for jeg plejer altid at få penge af min mor, hverdag når jeg skulle i skole, så jeg kunne købe is eller noget andet at spise.

Første time i skole er som den plejer, læreren læser op, og hvis man ikke kan svare på den spørgsmål der bliver stillet, så får man to slag på hånden med en tyk pind.
Jeg var jo altid dygtig og læste min lektier ordentligt igennem, men blev alligevel slået nogen gang.
Mange af mine veninder fik rigtige røde hænder, for det fik mange slag, men de græd aldrig, og det gjorde jeg heller ikke, når min lærer slog mig, det gjorde ondt men jeg holdte det ind i mig, jeg blev slået fordi jeg snakkede alt for mig, synes min lærer.

I frikvarter gik vi altid ud, lige foran skolen sad der nogle damer, både gamle og unge damer, og solgte slik, is, og kartofler med chili.
Mig og mine veninder spiste tit kartofler med chili, og is, vi var vant til chili, så det var ikke spor varmt at spise det.

Den dag havde jeg jo mange penge, så jeg købte noget til nogen af de andre, som ingen penge havde.
Der var nogen børn som ikke fik nogen penge, eller noget, det syntes jeg var synd for dem.

Da jeg kom hjem fra skolen, fik jeg middagsmad, og bagefter det gik jeg ud, foran vores hus, og legede med mine venner.
Vi sad alle sammen under et stort træ, for solen skinnede meget, og det var meget varmt, omkring 38-40 grader tror jeg.
Om aftenen sov vi alle sammen udenfor med vores madrasser, og senge, de gjorde næste alle der boede i vores kvarter, det var alt for varmt at sove indenfor.

En nat vågnede jeg pludselig op, jeg kunne høre min mor og bedste mor snakke sammen. Der kom 2 unge mænd forbi os, sådan 2-3 meter væk fra os, de var tyve, men de gik bare forbi os, de troede vist vi sov, og det var godt vi havde lukket vores dør, for der var mange tyv i vores kvarter, men vi fik aldrig et tyveri.

Den ene af dem havde kun bukser shorts på, og havde olie på kroppen, det var fordi, hvis nu der var nogen som ville fange ham, så kunne de ikke få fat i hans krop, og de var begge to meget mørke.
Næste dag, snakkede vi om det, og jeg sagde til min mor at jeg så dem, min bedste mor sagde jeg ikke skulle blive bange eller noget.

Sådan var livet i Sudan, og hver ferie var mig, og min mor, i Sudans hovedstad, fordi der boede min fars familie, og min mors kusiner, og alt det.
Jeg glædede mig altid til at komme der, for Khartoum er smuk, og der bor mere end 10. millioner mennesker, for Sudan er jo Afrikas største land.

En lille fortælling af, hvordan livet var dernede.
Jeg har kun boet der i 9 år.

Invitation

Vil du gerne læse nogle emner på engelsk, så besøg min fars hjemmesider.

More from Sudan at Kordofan.

About Rose and Her Rosy Thoughts!

Rose is 15 years old. When she wrote her articles below about love, peace, human recision and racism she was 14 years old.

She thinks that life is beautiful so it should be peaceful, (or it's made for peace).

She has her own rosy toughts about many things that make life better, she'll write.

Blogger

Racisme? krig?

Jeg synes alle mennesker er værd, alle burde behandles lige.

Hvorfor skal nogen behandles bedre end andre, hvorfor kan andre med
forskellige baggrunde ikke behandles som alle andre?

Hvorfor findes der overhovedet noget der hedder "Racisme"?

Hvorfor hade en person fra hans/hendes baggrund, hvorfor ikke lære
dem at kende først, før man bedømmer?

Vi er alle sammen mennesker, og vi har alle sammen følser, en enkelt lille ting kan såre en, det forskelligt fra person til person.

Krig?

Hvorfor er der krig, hvorfor dræbe hinanden, sted for at holde sammen?

Jeg synes vi alle sammen skal holde sammen, for det vil jo ikke skade os
det vil bare gør os stærkere.

I nyheder hører man altid om krig i andre lande, også indser man hvor
heldig man selv er.

Men på en måde føles det hele bare trist, for man kan ikke gør noget, jeg ville ønske jeg kunne, det er ikke spor sjovt, at se børn dø og sulte.

Jeg hader krig, jeg forstår ikke hvorfor nogen skal live på denne her måde,hvorfor andre skal tage livet af andre, det ikke dem der burde gør det, ingen burde gør det.

Jeg forstår virkelig ikke hvordan nogen overhovedet kan holde ud, at live på denne her måde, men man skal jo være glad for det ikke er enes selv.

Dem der bor i et frit, og fredige land skal være glade for det.

For sådan synes jeg livet skal være, der skal ikke være krig mere, folk har brug for fred, ikke mere krig, og racisme.

Men sådan tror jeg ikke det bliver, men man kan jo altid have håb, selvom der måske altid vil være krig i andre lande.

Jeg lever nogle gang i min egen drømme verden, et lykke verden, hvor der ikke findes noget der hedder krig, og racisme, hvor alle har det godt, og er lykkelige.

Men jeg håber mit ønske bliver til noget, og jeg håber
at hele verdenen får fred.

Spanish Lady

__Kærlighed novelle__

Kære dagbog:

Jeg Vågnede op tidligt, kunne ikke sove, nu sidder jeg så her og skriver i dig, der er en masse du skal vide..den pige,hendes lange sort hår, hendes nødder mørke øjne, fik mig til at smelte.

Hun hedder Louisna, og hun kommer fra Spanien,jeg mødte hende igår i skolegården, hun skal til at gå i vores klasse.Da hun kom ind i klassen fik alle drenge store øjne, og Morten skulle selvfølige som altid spille smart, han gik over til hende og sagde "welcom ladY" jeg tænkte "ja right", som om hun ikk kan forstå dansk.
Mig kiggede hun ikke engang på, som om jeg var usynlige.

Da vi enlige fik fri, gik jeg ned for at hente min cykel,jeg så Louisna, hendes bukser sad fast i cykelhjulen,gik så over for at hjælpe hende, hun takkede mig, og spurgte om vi skulle følges ad, jeg blev meget glad.Jeg fandt så ud af at hun bor i vores kvarter,vi aftalte at mig og hende skulle i biografen i eftermiddagen, og se en romantiske film.

Jeg er så nervøs, og det er nok grunden til jeg vågner så tidligt i dag, gad vide om det er normalt at være nervøs når man skal ud sammen med en pige.

Hov, nu smutter jeg altså, skal i bad, skal tage mit flotte sommer t-shirt på,også smutter jeg hjem til hende.

Da jeg kom ind på hendes væresle, havde hun masser af B-boys plakter, og gæt lige hvad hun sagde til mig " jeg kan godt lide Kåve fra B-Boys, og du har et flot navn, Kåve" øhh.. det var godt nok første gang jeg blev glad for mit navn!

Hun valgte hvilken film vi skal se, vi så så "Just Married".
Hun havde en FANTASTISK kjole på, rød og flot, og hun er slank og høj, jeg tror at jeg er forelsket.

Næste dag i skole, så jeg hende gå sammen med Morten, så fik jeg at vide, at Morten skal rejse til Spanien sammen med hende, og at Louisna skal flytte, sammen med morten der, for i Spanien må man flytte sammen når man er 17, tænkte "gid det var mig", men det var da også tidligt at flytte sammen de kender engang ikke hinanden godt nok.
jeg følte mig svigtet, og blev meget ked af det,jeg troede jo hun godt kunne lide mig, og så går hun i biografen med mig, selv om hun har en noget kørende med Morten.

Det kan også være, hun kan lide mig som ven, men det kunne hun i det mindste have sagt,eller gjort et eller andet, for at jeg ikke skulle misforstå det.

Men okay, der er andre fisk i havet, men det var bare hende jeg faldt for!
Faktisk er det fedt at være single,man behøver jo ikke have en kæreste bare for at have en.

Jeg vil bare vente på den rette, og ikke bare gå efter udseendt, personligheden betyder mere for mig, øh, fra nu af, og i fremtiden, man lærer jo af sin fejl.



More about Spain at Zahara de la Sierra.

Den stærke dreng, og den onde heks!

Klokken var 4 om morgen da jeg vågnede, jeg kunne ikke sove mere, den drømjeg drømte om i nat, gjor mig rigtig bange, men det er også en drøm, og denbliver aldrig til virkelighed, jeg faldt igen i søvn med det samme, for jeg var rigtigtræt efter i går.

- "Joe, Joe" det var min mor, jeg kunne hører hende råbe på mig,hun kom på værelset til mig,
- "nu er det morgen, lille skat, op med dig"
- "oh mor bare fem minutter mere, så står jeg op" men nej, den gik da ikke.
Jeg spiste morgenmad, og skyndte mig ud af døren, jeg var sent på den.
- "Nu kommer du forsent igen, Joe, det her går altså ikke mere, du må lære, at komme til Tiden" det var min klasse lærer, jeg var lidt flov, jeg gik ind, til min plads, ved siden af Nadia.

Enlig ringede det, og vi havde frikvarter,min bedste ven Alex, og min bedste veninde Miirna, kom henne til mig, og spurgte om der var noget i vejen, de sagde jeg så ikke helt godt ud, jeg så ud til at have det dårligt.
Jeg tænkte stadig på drømmen, med den onde heks, og da det enlige ringede, så jeg vores lærer kom ind i klassen

- "nej, det kan ikke passe det her" tænkte jeg, hun ligner heksen i min drøm.
Timen gik, og vi fik fri, Alex og Mirna kom henne til mig, og spurgte om jeg ikke ville med dem i biografen,
- "nej desværre, jeg skal lave noget i dag", jeg kunne se de så underligt på mig, mens jeg lløb ud af skolen.
Da jeg kom hjem , var jeg rigtig bange, jeg hørte en stemme som sagde,
- "ikke være bange, du må kæmpe, og være en god kæmper, mod den onde heks, Miss Sandy"

Nej jeg kunne ikke tro mine egne ører, det kan ikke passe, Miss Sandy er sådan en sød og rar lærer, og hun har altid hjulpet mig med alt, også i de små klasser, da jeg blev mobbet med mine ører, fordi de strittede og var store.

Denne nat kunne, jeg ikke sove, jeg sov først klokken 12.

Jeg vågende op i en stor skov, med store træer, og en stor slot, som lå ti meter væk fra mig, jeg gik helt henne til døren, slotet så ikke ud til at der boede nogen i den, jeg gik stille ind, wow hvor var den dog flot, med store lamper,og billeder over det hele.

Jeg fik et stort chock, da jeg hørte nogen bagved mig, tale som en heks,
- "nu er du enlig her, min kære dreng, og du skal altid være her, og være Heksenssøn, har jeg ikke ret Joe?"Oh nej, jeg vendte mig om, og så at det var Miss Sandy,
- "har jeg ikke ret?, siger jeg"
- "jo, jo, Miss Sandy, jeg skal nok gør alt "

Der kom to herre, og lukkede mig ind i et sted fuld med børn, de er ligesom enslags fængsel, jeg satte mig på hjørnet, jeg var lidt bange for de drenge, de var store, og så stærke ud.
- "se alle sammen, hvad vi har fået her, stå op, lad mig se dig " , de så allesammen på mig, og nogen grinede lidt, jeg forståede ikke hvad det der er så sjovt.
- "hvorfor griner i " sagde jeg med en stor stemme, jeg skulle jo lige vise dem hvem jeg er,
- "jeg er ikke en klovn vel? ", alle var ved at dø af grin, til der kom en mand, med en stor hestepisker, og slog os allesammen.

Jeg blev rigtige gode venner med alle drengene, og vi havde det sjovt hverdag.
En dag kom jeg til at faldte et maleri, og da var et hul, og vi fandt så ud af, at vi allesammen kunne stikke af, men ikke nu, først skulle vi planlægge alt.

Jeg kom først ud af hulet, den førte os helt ud af skoven, vi var musestille, allesammen, alle tog hjem, og jeg sagde farvel, til dem allesammen, vi fik allesammen tårer i øjene.

Jeg vågnede op med et sæt, jeg fandt så ud at det hele bare var en drøm, men det så så virkeligt ud, klokken var 7:30, jeg skyndte mig at spise morgenmad, også ud ad døren.

Da jeg kom til skolen, var jeg overhovedet ikke sent på den, jeg gik henne til mine bedste venner, og snakkede med dem, og vi aftalte, at gå i biografen efter skoletiden.
- "Godmorgen allesammen" sagde Miss Sandy,
- "godmorgen Miss Sandy ",jeg var glad for at hun er min lærer, hun er den bedste lærer, og hun er ikke og ligner heller ikke en heks, det var bare en drøm, og nogen drømme blliver til virkeligheden, men denne her drøm, var kun en drøm.

Jeg var mig selv igen, og havde det sjovt, og var altid glad.

Nice Kids Fun!

Welcome Nice Kids to your Nice Kids Online Club.

Here's where you'll be able to do a lot of things yourself.

You can write just about anything even about a trip to a wonderful place, or a party and let's read deep in this World we had been blong to in the past. Help us get back to our purity and we'll help you pinpoint your skills.

Write as if you're writing for yourself. Drip in the fantasy of wirting or painting and let's drip with you in the creation of your theme.

Who's going to start the ball rolling?

Submit your paintings at the main page here.

Your Dad,

Comments and Create Reviews at this link:

Create!