Minder Fra Sudan (1)

Jeg vil fortælle om hvordan dagene er i Sudan, alt er anderledes end her i Danmark.

En dejlig frisk og stille morgen, kommer min mor og vækker mig (som hun altid plejer at gøre).
Min mor gav mig min madpakke, og jeg var på vej til skolen, da jeg kom ud af vores dør, og gik to skridt frem, så jeg en mand med hans hunde, jeg blev så bange, så jeg gik ind, og lukkede døren efter mig, min mor så mig heldigvis ikke.

Efter fem minutter gik jeg ud igen, manden var der ikke, jeg blev lettet, og gik stille og roligt til skolen, det var ikke manden jeg var bange for, slet ikke, jeg var bange for hans hunde, de så farlige ud.

Gaden var stille, alle sov sikkert, der var kun nogen få børn på vej til skolen.
Jeg var en glad lille pige på 8 år, som kunne lide at gå i skole, og jeg var altid så dygtig, og fik gode karakter, jeg var altid den første, eller andet.

I Sudan giver man ikke karakter, men man får sådan en eksamen bevis, (man har eksamen fra man går i første klasse, i Sudan), og så står alle eleverne i kø, og læreren råber, hvad man får: nummer 1, 2, 3, også bliver der klappet.

Til den dag, plejer min mor at komme, og min onkel, og moster, de kommer for at heppe på mig, og jeg blev altid glad når jeg så dem, men samtidig var jeg meget nervøs.

Langt fra kunne jeg se noget begravet i sand, da jeg kom tættere på, tog jeg det op, det var en 1000 kroner seddel, Sudanske penge, de svarer ca. til 20 kroner her i Danmark, tror jeg.

Jeg blev så glad, jeg havde mange penge den dag, for jeg plejer altid at få penge af min mor, hverdag når jeg skulle i skole, så jeg kunne købe is eller noget andet at spise.

Første time i skole er som den plejer, læreren læser op, og hvis man ikke kan svare på den spørgsmål der bliver stillet, så får man to slag på hånden med en tyk pind.
Jeg var jo altid dygtig og læste min lektier ordentligt igennem, men blev alligevel slået nogen gang.
Mange af mine veninder fik rigtige røde hænder, for det fik mange slag, men de græd aldrig, og det gjorde jeg heller ikke, når min lærer slog mig, det gjorde ondt men jeg holdte det ind i mig, jeg blev slået fordi jeg snakkede alt for mig, synes min lærer.

I frikvarter gik vi altid ud, lige foran skolen sad der nogle damer, både gamle og unge damer, og solgte slik, is, og kartofler med chili.
Mig og mine veninder spiste tit kartofler med chili, og is, vi var vant til chili, så det var ikke spor varmt at spise det.

Den dag havde jeg jo mange penge, så jeg købte noget til nogen af de andre, som ingen penge havde.
Der var nogen børn som ikke fik nogen penge, eller noget, det syntes jeg var synd for dem.

Da jeg kom hjem fra skolen, fik jeg middagsmad, og bagefter det gik jeg ud, foran vores hus, og legede med mine venner.
Vi sad alle sammen under et stort træ, for solen skinnede meget, og det var meget varmt, omkring 38-40 grader tror jeg.
Om aftenen sov vi alle sammen udenfor med vores madrasser, og senge, de gjorde næste alle der boede i vores kvarter, det var alt for varmt at sove indenfor.

En nat vågnede jeg pludselig op, jeg kunne høre min mor og bedste mor snakke sammen. Der kom 2 unge mænd forbi os, sådan 2-3 meter væk fra os, de var tyve, men de gik bare forbi os, de troede vist vi sov, og det var godt vi havde lukket vores dør, for der var mange tyv i vores kvarter, men vi fik aldrig et tyveri.

Den ene af dem havde kun bukser shorts på, og havde olie på kroppen, det var fordi, hvis nu der var nogen som ville fange ham, så kunne de ikke få fat i hans krop, og de var begge to meget mørke.
Næste dag, snakkede vi om det, og jeg sagde til min mor at jeg så dem, min bedste mor sagde jeg ikke skulle blive bange eller noget.

Sådan var livet i Sudan, og hver ferie var mig, og min mor, i Sudans hovedstad, fordi der boede min fars familie, og min mors kusiner, og alt det.
Jeg glædede mig altid til at komme der, for Khartoum er smuk, og der bor mere end 10. millioner mennesker, for Sudan er jo Afrikas største land.

En lille fortælling af, hvordan livet var dernede.
Jeg har kun boet der i 9 år.

Invitation

Vil du gerne læse nogle emner på engelsk, så besøg min fars hjemmesider.

More from Sudan at Kordofan.