Digt

En lille tåre er på vej
Jeg græder kun for dig
Dybest i mit hjerte
Føler jeg smerte
Smerte fordi jeg tænker på dig
Og fordi jeg savner dig
Kærlighed giver mig smerte
Dybest i mit hjerte.

Kald Det Kærlighed

Hvad er kærlighed?

For mange er kærlighed et stort spørgsmål tegn.
Mange tror ikke på det (at kærlighed kan vare for evigt), men jeg tror på det.
Det er det meste fantastiske der kan ske, når man elsker hinanden hele livet.

Når jeg ser gamle mennesker gå sammen hånd i hånd så bliver jeg helt varm indeni, jeg tænker på at sådan skal livet være, sådan skal kærligheden være, at det skal vare for evigt, og at man skal være lykkelig og elske hinanden hele livet.

Kærlighed er et dejlig følse, man har for en anden person man er forelsket i, eller elsker.

Jeg synes hvis man elsker hinanden, så skal man kæmpe for hinanden, og for det man har sammen, og uden tillid kan et forhold ikke gå.

Når man stoler på hinanden, og elsker hinanden højt, så kan man klare alt sammen, så længe du føler dig tryg ved din mand/kone/ kæreste osv,så skal det hele nok gå.
Man skal altid tænke positivt, og man skal også kunne tilgive hinanden.

Kærlighed kan også være dårligt, det ikke altid at det ender godt.
F. eks utroskab, det er noget af det værreste, jeg hader utroskab, og man kan selvfølgelig slutte et forhold sted for at være hinanden utro.

Mange slutter bare et forhold uden at tænke sig om, tænk før du handler, og man vil altid komme til at fejle, det er menneskeligt at fejle, og fortryde.

Piger elsker romantik, roser og kærlighed, det er jo sødt, og jeg elsker selv kærligheds film, og alt det.

Nogle unge mennesker tænker ikke rigtigt på kærlighed, mest om den anden person ser godt ud, men det er jo ikke det, det handler om, det handler om at elske en person for den han/ hun er, og ikke for hvordan man ser ud, og hvad man har på.

Tøj og udseendet er lige meget synes jeg, så længe din partner er et godt menneske, så kan alt det andet være lige meget, og kærlighed kan heller ikke købes for penge, som mange tror.
Kærlighed er noget som skal opleves, og man skal aldrig opgive den, for den kommer igen og igen.

Minder Fra Eritrea!

Jeg vil gerne fortælle om dengang jeg var i Eritrea, og om alt det jeg husker når jeg kigger tilbage.

Jeg var omkring 3 års alderen, da jeg første gang kom til Eritrea, så rejsede mig og min mor tilbage til sudan.
Efter 6 år sendte min far hans ven, han smuglede os til Eritrea.

Jeg var omkring 9 års alderen da vi tog af sted en tidlig morgen Fra ”Kasla” en by i Sudan.
Der var en mand som skulle hente mig og min mor, og vi skulle køre i lastbil.
Efter 6-7 timer var vi ind i de Eritreiske grænser.

Mig og min mor blev i et hotel, i et sted som hedder ”Karan”, vi sov i hotellet og vi skulle køre igen med bilen, for lastbilen skulle blive i Karan.
Vi kørte om morgenen og vi var i Eritrea om eftermiddagen.

Jeg glædede mig til at se min far, jeg havde ikke set ham i 5 år, og kunne bare ikke vente.
Da vi kom ind i den by min far boede i, så vi en mand, og han lignede virkelig min far, så jeg råbte ” mor se der er far ”, men det var ikke min far.
Vi kørte først til min fars arbejde for at se om han var der, men det var han ikke, så vi kørte hjem til ham.
Vi bankede på døren, og det var min far der åbnede døren, jeg løb hen til ham, og krammede ham, og var tæt på at græde, jeg var så glad den dag, at det er helt umuligt at beskrive hvor glad jeg var, jeg var rigtig lykkelig.

Min far boede med nogen andre, det var et stort hus, og min far havde kun et værelse, så vi skulle alle tre bo på et værelse. Der boede en familie, en gammel dame, og en ung dame.
Jeg blev venner med børnene og vi legede næsten hverdag.
Når jeg tænker tilbage på alt det, så tænker jeg tit på, at det er utroligt at 7 børn kunne bo på et værelse, for hele familien havde kun to værelser.

Så skulle jeg begynde i skolen, og jeg fik nogle sudanske veninder, som faktisk også bor i Danmark nu, deres far er min fars bedste ven, vi legede også næsten hverdag.
Familien der boede i huset var søde, men børnene var nogle gang meget ondskabsfulde, de drillede mig tit, og vi kom tit op at slås, men blev hurtigt gode venner igen.

En af mine gode veninder hed Marwa, hun kommer også fra Sudan, vi var tit sammen, næsten hverdag. Men hun gik i skole om dagen, og jeg gik i skole fra klokken 11 om formiddagen til klokken fem eller seks, så vi legede sammen om aftenen.
Dagene gik, og jeg var glad for at bo der.
Så kom den dag, min fars bedste ven, og hans familie skulle rejse til Danmark, (de kom her til Danmark 2 måneder før os), vi tog til luftehavnen sammen med dem, og jeg græd rigtig meget, men jeg viste jo at jeg kommer til at se dem (mine veninder), når jeg kommer til Danmark.

Efter to måneder kom vi til Danmark, dvs. at jeg boede i Eritrea i et år.
Vi kom til Danmark den 7.3.2001, og i april, blev jeg 11 år.

Det var en kort novelle om minderne fra Eritrea, og jeg kigger stadig tilbage og husker alle de gode, og dårlige dage.
Men jeg husker mest de gode.

Vil du læse mere om Eritrea, så gå ind på min fars hjemmeside:

http://www.ezine-act-politics-business-and-love.com/eritrea-politics-business-and-love.html

Awassa Children's Village!

Awassa Children's Village has conducted different workshops and seminars towards child abuse, child rights and developmental psychology for concerned employees. Mothers have also special refreshment training and experience sharing on “How to bring children with good emotional, moral and aesthetic values”.


It is a pleasure for them and Awassa Children's Village Dads to see the grown up children being successful. Some of the youth who have graduated from different colleges and universities secured jobs and some of them are progressing on their studies.


Two girls have graduated in modelling from SOS Vocational Training Centre – Kenya, and left for South Africa for a chance to get further studies. One youth headed to Canada University after having finished his college study at SOS Hermann Geminer International College – Ghana.


Two of the children who were attending their primary school have left for Swaziland passing the entrance exam to join Waterford Kamhlaba United World College.


Awassa Children's Village had special farewell party for all of them, and they were accompanied by their sisters and brothers to the airport in the capital.


More from Ethiopia at Gondar.

Hvorfor Folk ”Keder Sig”?

Tænker du somme tider på at du keder dig?

Det er negative mål. Og det har noget at gøre med din kultur baggrund.

Man kan ikke kede sig, hvis man ved at der skal ske noget. I den bestemt situation man skal gøre noget i stedet af at tænke på at man keder sig.

Men hvorfor folk keder sig?

Det sket kun hvis din kulturkreds er tømme. Det betyder noget somme du har ingen mulighed for mange funktioner i dine tanker.

Erfaring også betyder noget! Man skal har store erfaring i mange ting. Der er et krav for manen til at læse og læse og læse i mange kulturkredse til at løse sin egen kulturkløft.

Måske fortsætter jeg artiklen senere eller min datter kan gøres!

Jeg er fornuftigvis god til at skrive bedre om det på engelsk, så hvis du føler dig uden global vision og vil gerne læse mere og mere og mere, tag din flyvehøjde med og flyve til http://www.hoa-politicalscene.com/hoa-political-scene-blog.html

♥- Butterfly -♥

.♥.¸¸.•*
♥´¯`*•.¸¸♥
♥ Welcome ¸¸.•*´¯`♥
*•.¸¸.♥.


.♥.¸¸.•*
♥´¯`*•.¸¸♥
♥- Butterfly -♥

Fallen angel:
Like a fallen angel you felt into my life. U made me smile when things weren't going right.
If kisses were water, I'd send you the sea,
Because that’s how much u mean to me.*•.¸¸.♥.
.♥.¸¸.•*
♥´¯`*•.¸¸♥
♥¸¸.•*´¯`♥
*•.¸¸.♥.
To all I care about:
I etched our love in the sand, but the waves washed it away
I drew it in the sky, but the wind blew it away
So I have written it in my heart, where it will forever stay.

Without you:
A flower without its fragrance
A pearl without it's shine
A sun without it's warmth
That’s how I would be, if you weren't mine.

Our love:
Our love is like a wind, strong and growing.
Our love is like a river, forever flowing.
Our love is true, a bond that's grown between me and you!
♥¸¸.•*´¯`♥

Minder Fra Sudan (1)

Jeg vil fortælle om hvordan dagene er i Sudan, alt er anderledes end her i Danmark.

En dejlig frisk og stille morgen, kommer min mor og vækker mig (som hun altid plejer at gøre).
Min mor gav mig min madpakke, og jeg var på vej til skolen, da jeg kom ud af vores dør, og gik to skridt frem, så jeg en mand med hans hunde, jeg blev så bange, så jeg gik ind, og lukkede døren efter mig, min mor så mig heldigvis ikke.

Efter fem minutter gik jeg ud igen, manden var der ikke, jeg blev lettet, og gik stille og roligt til skolen, det var ikke manden jeg var bange for, slet ikke, jeg var bange for hans hunde, de så farlige ud.

Gaden var stille, alle sov sikkert, der var kun nogen få børn på vej til skolen.
Jeg var en glad lille pige på 8 år, som kunne lide at gå i skole, og jeg var altid så dygtig, og fik gode karakter, jeg var altid den første, eller andet.

I Sudan giver man ikke karakter, men man får sådan en eksamen bevis, (man har eksamen fra man går i første klasse, i Sudan), og så står alle eleverne i kø, og læreren råber, hvad man får: nummer 1, 2, 3, også bliver der klappet.

Til den dag, plejer min mor at komme, og min onkel, og moster, de kommer for at heppe på mig, og jeg blev altid glad når jeg så dem, men samtidig var jeg meget nervøs.

Langt fra kunne jeg se noget begravet i sand, da jeg kom tættere på, tog jeg det op, det var en 1000 kroner seddel, Sudanske penge, de svarer ca. til 20 kroner her i Danmark, tror jeg.

Jeg blev så glad, jeg havde mange penge den dag, for jeg plejer altid at få penge af min mor, hverdag når jeg skulle i skole, så jeg kunne købe is eller noget andet at spise.

Første time i skole er som den plejer, læreren læser op, og hvis man ikke kan svare på den spørgsmål der bliver stillet, så får man to slag på hånden med en tyk pind.
Jeg var jo altid dygtig og læste min lektier ordentligt igennem, men blev alligevel slået nogen gang.
Mange af mine veninder fik rigtige røde hænder, for det fik mange slag, men de græd aldrig, og det gjorde jeg heller ikke, når min lærer slog mig, det gjorde ondt men jeg holdte det ind i mig, jeg blev slået fordi jeg snakkede alt for mig, synes min lærer.

I frikvarter gik vi altid ud, lige foran skolen sad der nogle damer, både gamle og unge damer, og solgte slik, is, og kartofler med chili.
Mig og mine veninder spiste tit kartofler med chili, og is, vi var vant til chili, så det var ikke spor varmt at spise det.

Den dag havde jeg jo mange penge, så jeg købte noget til nogen af de andre, som ingen penge havde.
Der var nogen børn som ikke fik nogen penge, eller noget, det syntes jeg var synd for dem.

Da jeg kom hjem fra skolen, fik jeg middagsmad, og bagefter det gik jeg ud, foran vores hus, og legede med mine venner.
Vi sad alle sammen under et stort træ, for solen skinnede meget, og det var meget varmt, omkring 38-40 grader tror jeg.
Om aftenen sov vi alle sammen udenfor med vores madrasser, og senge, de gjorde næste alle der boede i vores kvarter, det var alt for varmt at sove indenfor.

En nat vågnede jeg pludselig op, jeg kunne høre min mor og bedste mor snakke sammen. Der kom 2 unge mænd forbi os, sådan 2-3 meter væk fra os, de var tyve, men de gik bare forbi os, de troede vist vi sov, og det var godt vi havde lukket vores dør, for der var mange tyv i vores kvarter, men vi fik aldrig et tyveri.

Den ene af dem havde kun bukser shorts på, og havde olie på kroppen, det var fordi, hvis nu der var nogen som ville fange ham, så kunne de ikke få fat i hans krop, og de var begge to meget mørke.
Næste dag, snakkede vi om det, og jeg sagde til min mor at jeg så dem, min bedste mor sagde jeg ikke skulle blive bange eller noget.

Sådan var livet i Sudan, og hver ferie var mig, og min mor, i Sudans hovedstad, fordi der boede min fars familie, og min mors kusiner, og alt det.
Jeg glædede mig altid til at komme der, for Khartoum er smuk, og der bor mere end 10. millioner mennesker, for Sudan er jo Afrikas største land.

En lille fortælling af, hvordan livet var dernede.
Jeg har kun boet der i 9 år.

Invitation

Vil du gerne læse nogle emner på engelsk, så besøg min fars hjemmesider.

More from Sudan at Kordofan.