Børn kan selv løse skolegårdens konflikter!

Børn kan selv tackle mange af de problemer, de roder sig ud i. Men det kræver, at de får øjnene op for nogle mønstre. Og det kræver fuld opbakning fra forældrene.

Tag fx en klasse med en evig ballademager, der driller og forstyrrer både i timerne og frikvartererne. Utallige gange har klassen siddet i en rundkreds og snakket, men intet har hjulpet. Uanset hvor meget pigerne brokker sig, og knægten bliver dunket oven i hovedet, fortsætter han bare sin destruktive adfærd.

"Problemet er, at snakken ikke tager nok højde for usagte ting og magtstrukturer blandet børnene. Det må frem i det åbne, før alle børnene erkender problemerne og kan handle", siger cand.mag. i kommunikation og psykologi Jon Kristian Lange, der arbejder som konfliktløser i folkeskolen og snart er på gaden med en bog om emnet.

FRA KENDSKAB TIL ERKENDELSE

Et af de værktøjer, Jon K. Lange anbefaler i sin bog, er "Sociogrammet". Det lyder fint, men er egentlig ganske enkelt: Læreren tegner en cirkel og lader hvert enkelt barn placere sig selv og resten af klassen i denne. Eventuelt kan man tegne to cirkler, én for pigerne og én for drengene. Måske overlapper de hinanden.

Når man sammenligner alle børnenes tegninger, er det forbløffende, hvor ens de er. Martin, der driller, står helt uden cirklen, mens de populære er inde i midten. Nogle kredser rundt alene, andre er i grupper. Et par af pigerne er måske ovre ved drengene, og omvendt.

BØRN ER EKSTREMT SOCIALE

Med sociogrammet får børnene sat billeder på det hierarki, der er i klassen, og de ser, at når Martin driller, så er det fordi, han føler sig udenfor. "Min erfaring er, at især drenge er bedre til at forstå ting, når de ser det visuelt. Og børn er enormt sociale, så når de har erkendt problemet, vil klassen i de fleste tilfælde danne sig et fælles mål om at være lidt sødere mod Martin og få ham ind i legen", fortæller Jon K. Lange.

Skal de gode forsætter holde, må der jævnligt sættes fokus på det sociale miljø, fx hver 14. dag. "Og det kræver, at forældrene er med fra starten og er åbne for, hvad sociogrammet viser", forklarer Jon K. Lange. "Nogle får simpelthen et chok, når de i 5. klasse opdager, at deres søde Louise har udviklet sig til en ballademager. Men i virkeligheden har hun nok været det længe - der kan være en kæmpe forskel på, hvordan børnene er hjemme og i skolen".

Kilde - TEMA BØRN
Post DK

ROYAL SOS-STØTTE

Sarah Ferguson, Hertuginden af York, har sagt ja til at blive protektor for SOS-Børnebyerne i USA. Hun takkede for æren ved en reception for nylig i SOS-Børnebyen i Coconut Creek, Florida.

"SOS-Børnebyerne står til værdighed, mod og selvrespekt. Flere mennesker burde støtte SOS-sagen, fordi den er sand og god, og jeg er stolt over at være med i arbejdet", sagde hertuginden. der selv er mor til to børn, og hun tilføjede: "Vi skal give vore børn retten til en sund lykkelig tilværelse og til beskyttelse. Vi skal give dem uddannelse og alle de rettigheder, vi andre besidder."

SOS-Børnebyorganisationen i USA blev grundlagt i 1993. I selve USA er der to børnebyer, foruden den i Florida med et flertal af latinamerikanske børn - er der bygget en i Lockport tæt ved Chicago i Illinois.

Sammen med Odd Fellow Ordenen har SOS-Børnebyerne i USA netop skaffet finansiering til en ny børneby i Battambang i Cambodia. I alt 1,5 millioner $.

Kilde - SOS - Børnebyerne - Nr.3 August 2004
http://sos-børneby.dk

Stop slaveriet i Mauretanuien!

Mere end 25 % af den sorte befolkning i Mauretanien lever som slaver.

Slaveriet nedarves fra generation til generation og er funderet i en ældgammel tradition. For at imødekomme international kritik vedtog Mauretanien regering i 1981 en lov, der forbyder slaveri. En lov, der ikke håndhæves i praksis, og som reelt ikke har nogen betydning for de mange mennesker, der lever som slaver.

Amnesty har indsamlet vidneudsagn fra slaver, der enten er købt fri, eller som har haft held med at flygte. De fortæller om grusom behandling af både børn og voksne. Slaverne har ikke lov til at dyrke eller købe deres egen mad. De har ikke ret til uddannelse, og de lever bogstaveligt talt af resterne fra herrens bord. Når de kvindelige slaver føder børn tilhører barnet ikke dem selv og faderen, men den person, der ejer dem. Klager slaverne over forholdene og går til politiet, får de ingen hjælp. Ofte fængsles de og deres ejer kan frit komme over på politistationen og hente dem igen.

Mauretaniens regering nægter at indrømme, at der stadig eksisterer slaveri og modarbejder aktivt dem, der kæmper for en slave frit samfund.

Kampen for en slave frit samfund

Tidligere slaver udsættes for udbredt diskrimination. De kan ikke læse, de har ingen uddannelse, og de ejer ikke jord eller dyr. Det er pinligt at have været slave, og man er ikke en person, andre vil ses med, endsige hjælpe på foden igen.

Kilde: Amnesty at amnesty.dk tlf: 33 45 65 65 fax: 33 45 65 66