My Best Friend Mohammed!

Kære dagbog. 1-1-1990

I dag fik vi en ny dreng i vores klasse. Han er udlænding og hedder Mohammed, da han sagde hans navn grinede alle af det. Jeg synes det er et normalt navn, for eksempel som at hedde Peter eller Niels.

De andre fra klassen var ved at overfalde ham med spørgsmål, imens jeg bare sad der og gloede ud i luften. Efter den sidste time, hørte jeg nogen råbe mit navn da jeg var på vej hjem, det var Mohammed, jeg ventede på ham og så fulgtes hjem ad.

Han er et meget interesseret person synes jeg. Han sagde at han var glad for at bo her i Nørrebro, "selvom der er så mange racister" synes han. Da jeg kom hjem, gik jeg direkte på mit værelse for at skrive i dig min ven.

Mange piger fra klassen siger at det er så barnligt at skrive dagbog, hvilket jeg synes er latterligt af dem at synes det.

Jeg er 14 og jeg har vel lov til at skrive dagbog som jeg vil.

Jeg tror jeg er meget anderledes end de andre, jeg tænker anderledes, de andres tankegang handler for de meste kun om fester, kærester, og jeg ved ikke hvad. Men jeg tænker mest på fremtiden, livet, og politik.

Jeg har tænkt mig at være politiker når jeg bliver stor, min storebror driller mig og siger at han ikke kan forstille sig mig som politiker. Årh. jeg er så træt af ham nogen gang, men vi er jo i familie sammen så elsker ham da. Nå men jeg må smut nu skriver MÅSKE senere, skal over til min veninde Tina.

10-1-1990

Kæreste dagbog. Jeg ved godt jeg har ikke skrevet de sidste par dage, men nu kommer alt det som jeg vil fortælle dig, som er sket de dage her. Du sku bare have set hvad der skete i går.

Jeg så Mohammeds far banke ham efter skolen, jeg blev mega bange og løb hen for at hjælpe Mohammed. Hans far sagde til mig at jeg skulle skride, han har åbenbart noget imod dansker, og mig som troede at det kun var os dansker som var racister.

Jeg sagde til ham at hvis han ikke allerede viste det, så er det altså forbudt at slå børn i Danmark, så sagde han bare ja ja. I dag så jeg så Mohammed i skolen, og spurgte ham hvorfor hans far bankede ham, mens vi sad og snakkede om det, kunne jeg høre de andre hviske noget om vi to har noget kørende, ja helt vildt!

Typisk unge, de har ikke andet end sladder, ja ved godt selv at jeg selv er ung, men er godt nok meget klogere, og er stolt af min tankegang. Ja jeg er selvglad, det skal man da også være, siger min mor.

Nåh men Mohammed fortalte så at hans far slog ham fordi han sov hos en fra klassen, og så havde hans far sagt at han ikke skal gå med dansker, fordi man får dårlige vaner og beskidte tankegang af dem, og at ALLE dansker var racister.

Hold da op, jeg blev rasende og sagde til Mohammed at han ikke skulle tro på alt det hans far sagde til ham, altså jeg vil da ikke sige at vi er ALLE er racister, jeg er da ikke racist, man skal da ikke bedømme folk ud fra deres hudfarve, baggrund og alt det, vi er forskellige alle sammen, og mennesker er mennesker, det burde Mohammeds far da vide, når han er voksen. Hold da op, voksne kan også være dumme som sten nogen gang.

Nåh men Mohammed var fuldstændig enige med mig, og sagde at jeg havde ret, han sagde at hans far bare prøvede på at passe på ham, og det kan jeg selvfølelig godt forstå, men altså helt ærligt, han skal da give drengen lidt frihed, han skal da også kunne nyde livet med vennerne, og alt det.

Men skal smut nu, jeg skal pakke til i morgen, der skal vi på lejr tur med skolen. Jeg har lige ringet til Mohammed og snakkede med ham om han måtte tage med for hans far, det måtte han godt, så jeg tror nok det hjælp lidt, at vi inviterede dem hjem til os, altså Mohammed og hans far Ali.

Det hele endte godt, og nu har jeg en bedsteven for evig tid, og jeg har lært meget, og jeg har også lært at man ALDRIG skal bedømme folk uden at kende dem.