Minder fra Eritrea

Jeg har skrevet den post her i 2005: http://nice-kids-fun.blogspot.com/2005/11/minder-fra-eritrea.html og jeg retter den nu her:

Jeg vil gerne fortælle om dengang jeg var i Eritrea, og om alt det jeg husker når jeg kigger tilbage.

Jeg var omkring 3 års alderen, da jeg første gang kom til Eritrea, så rejste mig og min mor tilbage til Sudan.

6 år senere sendte min far hans ven, som smuglede os til Eritrea.

Jeg var omkring 9 års alderen, da vi tog af sted en tidlig morgen fra ”Kasla” en by i Sudan.
Der var en mand som skulle hente mig og min mor, og vi skulle køre i lastbil.

Efter 6-7 timer var vi ind i de Eritreiske grænser.

Mig og min mor blev i et hotel, i en by ikke så langt fra Sudan som hedder ”Karan”, vi sov i hotellet og vi skulle køre igen med bilen, for lastbilen skulle blive i Karan. Vi kørte om morgenen og vi var i Eritrea om eftermiddagen.

Jeg glædede mig til at se min far, jeg havde ikke set ham i 5 år. Jeg kunne bare ikke vente. Da vi kom ind til den by min far boede i, så vi en mand, og han lignede fuldstændigt min far, så jeg råbte ” mor se der er far ”, men det var ikke min far.

Vi kørte først til min fars arbejde for at se om han var der, men det var han ikke, så vi kørte hjem til ham.

Vi bankede på døren, og det var min far der åbnede døren, jeg løb hen til ham, krammede ham og var tæt på at græde, jeg var så glad den dag. Det er helt umuligt at beskrive, hvor glad jeg var, jeg var rigtig lykkelig.

Min far boede med nogen andre, det var et stort hus, men min far havde kun et værelse. Vi skulle alle tre bo på et værelse.

Der boede en familie, en gammel dame og en ung dame i det samme hus. Jeg blev venner med børnene og vi legede næsten hver dag. Når jeg tænker tilbage på alt det, så tænker jeg tit på, at det er utroligt at 7 børn kunne bo på et værelse, for hele familien havde kun to værelser.

Så skulle jeg begynde i skolen, og jeg fik nogle sudanske veninder, som faktisk også bor i Danmark nu, deres far er min fars bedste ven, vi legede næsten hver dag.

Familien der boede i huset var søde, men børnene var nogle gang meget ondskabsfulde, de drillede mig tit, og vi kom tit op at slås, men blev hurtigt gode venner igen.

En af mine gode veninder hed Marwa, hun kommer også fra Sudan. Vi var tit sammen, næsten hver dag. Hun gik i skole om dagen, og jeg gik i skole fra klokken 11 om formiddagen til klokken fem eller seks, så vi legede sammen om aftenen og weekenderne.

Dagene gik, og jeg var glad for at bo der.

Så kom den dag, min fars bedste ven, og hans familie skulle rejse til Danmark, (de kom her til Danmark 2 måneder før os), vi tog til luftehavnen sammen med dem, og jeg græd rigtig meget, men jeg viste jo at jeg kommer til at se dem, når jeg kommer til Danmark.

Efter to måneder kom vi til Danmark, dvs. at jeg boede i Eritrea i et år. Vi kom til Danmark den 7.3.2001, og i april, blev jeg 11 år.

Det var en kort novelle om minderne fra Eritrea. Jeg kigger stadig tilbage og husker alle de gode, og dårlige dage. Men jeg husker mest de gode.

Vil du læse mere om Eritrea, så gå ind på min fars hjemmeside:

http://www.ezine-act-politics-business-and-love.com/